Lidt tanker om ad libitum fodring

1911963_688343251215066_8764460929654028188_o-800x500
Ad libitum fodring med hø/wrap kan være en svær sag. Nogle heste kan efter sigende styre det, og nogle kan ikke. Men er der nogle faktorer, der påvirker, hvorvidt de kan styre det eller ej? I denne blog vil jeg dele nogle af mine egne erfaringer og tanker med ad libitum fodring – og meget lidt af det er videnskabeligt bevist, men måske du kan bruge det alligevel ;-)
 

Der er mange forskellige opfattelser af hvad ad libitum hø og/eller wrap egentligt er. Nogle tror at de fordrer “ad libitum” når de har puttet en afmålt mængde hø eller wrap i et hønet med små masker/huller. Det er IKKE min definition. For mig betyder “ad libitum” fri og ubegrænset adgang til al den hø eller wrap, hesten har lyst til at spise. Det vil sige at der ikke skal være noget, der forhindrer den i at spise alt det, den vil. En afmålt mængde, hvis den er stor nok, kan være tilstrækkelig hvis der stadig er noget tilbage, når næste portion kommer ud. Hvis hesten når at løbe tør, er det ikke “ad libitum”. Jeg vil heller ikke definere fodring med hø og/eller wrap i net med små masker/huller som “ad libitum”. Størrelsen på hullerne sætter en begrænsning for hesten og jeg oplever at nogle heste kan blive stressede over ikke at kunne få nok hø ud til at de kan få en mæthedsfornemmelse. Stressen oplever jeg udtrykker sig som større uro og aggression indenfor flokken og at hesten virker lettere irritabel og er mere madfikseret.

Modsat hvad mange tror, så er min erfaring at hestene bruger mere tid på at stå stille og spise, jo sværere maden er at få ud. Jeg er så heldig at der er kommet nogle gode store huller i mine hønet, så de kan stikke hovedet helt ned i ballen. Det gør at de hurtigere får dækket deres behov for mad, og i stedet bruger mere tid på at gnubbe, sove, lege og vandre, end før hullerne kom. Før hullerne kom stod de stort set hele tiden ved “foderstationen” og arbejdede på at få hø ud igennem slowfeeder-nettene.

Lidt-tanker-om-ad-libitum-fodring-1024x576.jpgNår hestene ikke skal bruge tid på at kæmpe med at få mad ud igennem små net, så bliver der mere tid til at være social eller aktiv.

Min erfaring siger mig at slowfeedere ikke en god løsning. Jeg bruger selv net over hø, så jeg begrænser spild, men ikke for at gøre deres indtag langsommere. Til net vil jeg anbefale en maskestørrelse på min. 4,5 cm og gerne helt op på 6 eller 8 cm. Så er man rimelig sikker på at hesten kan få nok ud til at opnå en mæthedsfølelse, så den vil forlade foderet af egen fri vilje.

Der var en gang, hvor jeg troede at småmaskede hønet/slowfeedere ville redde mine heste fra overvægt. På daværende tidspunkt stod de på en meget lille og meget meget mudret vinterfold. De stod 23 timer foran en rundballe wrap uden net og brugte den sidste time på at gå 20 skridt ind i løsdriften, hvor de kunne sove og drikke vand. Kort sagt så var de tykke. De havde reelt set ad libitum wrap, men det fungerede ikke i dette setup. Jeg holdt dog fast i min tro på at ad libitum i bund og grund var et godt koncept og har nu fået pæne slanke heste med ad libitum – men det skyldes ikke slowfeedere eller småmaskede hønet. Min erfaring, og hvad jeg kan høre mange andre også har erfaret, er at hestene spiser samme mængde grovfoder med net som uden net. Den eneste forskel er hvor mange timer de bruger på at spise og hvor mange timer, de bruger på at motionere. Og det spild, der vil komme uden net på.

Aktivitet, vandring, leg, motion og bevægelse ser ud til at være en afgørende faktor for foderindtaget og over-/undervægt. Da mine heste lavede så godt som ingen motion blev de tykke. På vandrefold med bevægelse, med samme wrap og med ad libitum, slankede de sig. Forsøg med rotter har også vist at rotter, der blev tvunget til at motionere i en time eller derover i løbet af en dag, kunne regulere deres foder, så den mængde energi, de tog indenbords, svarede til den mængde energi, de brugte i løbet af en dag. Derimod spiste de rotter, der fik mindre motion, mere foder/energi, end de forbrændte. Det kan godt være at det ikke er motionen i sig selv, der får fedtet til at rasle af, men mere de processer i kroppen, som motionen sætter gang i, der får hesten til at spise afbalanceret. Og i et vandrefoldssystem er det meget let at sikre denne motion og aktivitet i løbet af hele dagen, hvilket jeg tror er en af årsagerne til at de fleste heste kan regulere deres foder.

Jeg tror ikke at motion i sig selv er nok. Hesten har nogle basale behov, den skal have dækket. Blandt andet træstof og vitaminer/mineraler. Træstof kan de fleste heste få nok af, men hvis der er for meget energi i grovfoderet i forhold til mængden af træstof, kan hestene blive nødt til at spise for meget energi, for at få nok mængde træstof. Dette kan man rimelig nemt hjælpe på vej ved fx at tilbyde hesten halm, så den kan afbalancere energi med træstof.

Vitaminerne og mineralerne er lidt en anden sag. Alle heste har forskellige behov pga. forskelligt temperament, kropsbygning og aktivitetsniveau. Derfor tror jeg ikke på at man kan give et tilskud, som kan dække alle behov hos alle heste. Der er stadig en vis fleksibilitet. For ved at spise, for at fylde depot X, kan hesten måske få for meget Z. For de flest stoffer gælder det, at hesten bare kan skylle Z ud igen – og den derfor er afbalanceret på både X og Z. Til en vis grad. Så hvis hesten har mulighed for én vitamin/mineral blanding og lidt korn/müsli (begge i opmålt mængde), hø og halm (for træstoffet) så kan hesten opleve et behov for at spise mere hø, for at forsøge at dække sine vitamin og mineral behov – fordi hø (og halm) er den eneste del, den selv har til rådighed til at regulere med. Og så kan den igen få for meget energi og blive for tyk eller det der er værre. Derfor har jeg valgt at mine heste skal have adgang til lidt af hvert for at de selv kan forsøge at opfylde deres behov. Og det vil jeg gerne forklare mere om en anden gang ;-)

Så en løsning kan være at give hesten frit valg og ad libitum forbrug af flere forskellige vitamin/mineral blandinger, urter etc. Her skal man bare vælge med omhu; det skal helst være produkter uden korn, melasse og andet “gøjl”, da de ellers vil spise det for smagens skyld. Gode produkter kan være saltsten med forskellige macromineraler-balancer, pulver-blandinger, som de typisk skal have 15-50 g af om dagen i følge producenten, tang og forskellige urter. I starten kan nogle heste spise MEGET af noget, men jeg oplever at det stabiliserer sig ret hurtigt.

Hvis man ikke er til ad libitum vitaminer og mineraler, eller blot ønsker at supplere, kan man også få taget blodprøve på sin hest. Den vil kunne give en pejling på hestens nuværende balance på de fleste vitaminer og mineraler – men ikke alle, fx er magnesium meget svær at påvise mangel på.

Jeg håber at jeg har givet lidt stof til eftertanke – og lidt alternative forslag til fodring af heste, som kan gøre, at de kan regulere ad libitum hø og wrap.

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar

Design uden navn (19)