Først og fremmest må jeg starte med at sige, at der findes mange måder at longere på. Nogle af dem er udemærkede, nogle af dem er knap så gode. I det første afsnit ”Longering, del 1: Nye muligheder”, fortalte jeg, hvad jeg brugte longering til. For mig er longering et effektivt redskab og giver gode resultater, men det bygger på den måde, jeg longerer på. Longering kan også give helt andre resultater og faktisk være med til at skade hesten, hvis det gøres forkert. I blogindlægget ”Indspændingstøjler – ja/nej?” beskriver jeg lidt om mine forbehold for brug af hjælpetøjler og hvorfor jeg ikke mener, de hører hjemme i træningen af vores heste. Og så vil jeg i dette blogindlæg ikke sige så meget mere om forkerte måder at longere på, men i stedet springe videre til det, i alle sammen venter på:

For i dag skal det handle om kunsten at longere! Jeg vil fortælle om hvordan jeg longerer, hvilket udstyr jeg bruger og hvordan jeg starter heste op. Og ja, jeg kalder det kunsten at longere, for der er så meget mere til det, end man umiddelbart tror. Derfor skal du heller ikke føle dig helt håbløs, hvis der går kludder i den ind i mellem. Du kan både risikere at tabe halvdelen af longelinen og stå på pisken samtidigt, på vejen til at blive god til at longere hesten.

Det rigtige udstyr

Når du skal starte ud med at longere skal du have din hest i en almindelig foldgrime eller alternativt en god kapsun. Valget afhænger af hvordan din hest går, og det vil jeg komme mere ind på senere. Hvis du bruger en foldgrime sætter du longelinen i sideringen og hvis du bruger en kapsun kan du bruge sideringen eller ringen på næseryggen. Det 3. stykke udstyr du skal bruge er en longepisk. Hvis din hest ikke kender til at blive longeret kan en dressurpisk gøre det i starten. Jeg foretrækker selv at bruge en kørepisk, der har samme længde, som en longepisk, men en kortere snip og derfor er lettere at bevæge rundt. En lang longepisk kan også være nødvendig, for at man får den ekstra rækkevidde, den tilbyder. Når du har styr på de tre ting, er du klar til at gå i gang.

Nødvendige signaler

Hesten er ikke født med forudprogrammerede knapper og vi lever desværre ikke i en Matrix-verden, hvor vi uden videre kan installere et program på hesten. Hesten skal lære de nødvendige signaler, før man kan lykkes med en succesfuld longering. Hvis du ikke har styr på det basale i læringsteorien, har jeg tidligere skrevet et blogindlæg ”Hvordan lærer min hest?”, du kan læse, så du bliver klædt på til at ”installere” de nødvendige signaler. En af udfordringerne ved longering er dog, at hesten skal lære at forstå og reagere på signalerne, ikke kun når den er tæt på os, men også når den er et godt stykke fra os. Og her møder mange den første store hurdle, fordi hesten kun er trænet på nært hold. Derfor skal man starte stille ud med langsomt at gøre volten større og større i takt med at hesten bliver tryg ved at være på afstand og forstår at den stadig skal reagere på signalerne ude i longen. Men mere om dette senere, for vi skal jo først have de korrekte signaler på plads!

Her er Vinur blevet bedt om at flytte forparten lidt ud af volten, da han var ved “at falde ind”.

Hesten skal kunne 4 ting. Den skal kunne gå frem, stoppe, flytte forparten væk og flytte forparten tættere på. Det lyder meget simpelt, men når vi skal longere har vi ofte brug for at lave nogle nye signaler, så vi kan kommunikere med hesten på afstand. Jeg arbejder ofte med at lave et skema over hestens signaler, og her kan i se hvordan et skema kan se ud for en hest, der er klar til at gå i longe:

Som i kan se er der ikke sat nogle visuelle signaler på og det er generelt noget, jeg forsøger at undgå i min træning. Hestene lærer det dog lynhurtigt, så på sigt vil det kun være nødvendigt at løfte pisken let i retning af rumpe/skulder for at få en reaktion. De kvikke har nok opdaget, at der er ét af de taktile signaler, jeg ikke vil kunne udføre i longen. Det er mit stop-signal. Hvis min hest ikke reagerer på min stop-lyd i longen, har jeg ikke så gode muligheder for at ”øge” presset for at få hesten til at stoppe. Det jeg gør er, at jeg går ud til hesten, og stopper den ude på volten ved at trække tilbage i grimen. For at undgå at skulle gøre dette alt for ofte arbejder jeg meget med positiv forstærkning, når jeg longerer, for på den måde at holde hesten lydhør overfor mit stop-signal.

Et skridt videre

Når hesten kan disse signaler, mens den står hos dig, kan du begynde at træne dem i andre positioner og dernæst med større afstand. Start med at gå ved hestens skulder eller ud for hestens hofter, så din hest bliver vant til at blive håndteret fra forskellige positioner. Når den er tryg ved det styrer du den ind på en 20-meter-volte, mens du går ved dens side. Når hesten har gået en runde eller to og har fundet ”sporet” trækker du dig lige så stille ind mod midten. Hvis hesten forsøger at følge med, beder du den roligt om at flytte forparten ud. Mange oplever at de ikke kan få hesten til at gå ud på en større volte/gå på afstand. Dette skyldes at hesten igennem hele sin tilværelse har lært at den skal holde sig tæt på mennesker og faktisk er blevet straffet eller irettesat når den er begyndt at gå væk. Det svarer lidt til, at du skal lære ”Grøn mand gå, rød mand GÅ.” Så hvis hesten forsøger at søge ind til dig, gør den bare det, den indtil videre har lært var korrekt. Derfor må du på dette stadie have lidt tålmodighed og langsomt øge afstanden, så du i starten kun tager ét skridt væk, indtil hesten er tryg ved det. Og nu er i så i gang med at longere.

Øvelser og faldgruber

Hvis du har en hest, der kan longeres, men giver problemer, så prøv at se om i kan alle trin indtil nu. Ofte er der et par signaler, der er misforståede, eller det kan være at hesten ikke er tryg ved at arbejde på afstand. Nogle heste udvikler også et trick med at stoppe op og vende ind mod midten, uden at de har fået besked på det. Det kan bunde i at hesten har lært at stoppe i longen ved at longøren har trukket hesten ind mod midten, indtil den er stoppet op. Dette er forkert! Hesten skal stoppe ”lige”, dvs. at den skal stoppe på det spor, den følger – altså ude på volten. Det kan også være at hesten har nogle fysiske problemer i sin krop, der måske er så alvorlige/smertefulde for hesten, at de skal tjekkes af en dyrlæge eller dygtig fagperson, hvorefter adfærden forsvinder af sig selv. Eller hesten kan være motiveret af f.eks. udgangen og så må man arbejde med hestens motivation. Du kan forsøge at arbejde videre med de næste øvelser, og se om problemet løser sig, ellers må du finde en anden løsning.

Når hesten har en vis forståelse for longerings-konceptet er det tid til at i begge bliver fortrolige med signalerne og arbejdet. Til det er det rigtig godt at lave nogle øvelser på banen med kegler. Start med at sætte kegler op i en trekant og forsøg at longer hesten rundt om keglerne i en trekant. Når hesten skal gå ligeud, hvilket mange har problemer med, skal du bede hesten flytte sin forpart en smule ud, så den retter sig ud af volten. Når hesten så skal dreje finder du en let kontakt på longen og derved beder hesten dreje. Først i skridt, så i trav. Keglerne kan i teorien sættes op i alle mulige forskellige mønstre: trekant, firkant, porte til at styre igennem, slalom m.m. Du kan også lægge bomme ud, som hesten skal gå imellem eller over. Fælles for alle øvelserne er at de giver longøren en rigtig god forståelse for hestens placering og de giver hesten en bedre forståelse for signalerne. Og så er det jo kun fantasien, der sætter grænser!

Her bliver Rák longeret over løftede bomme, som forberedelse til senere løsspringning.

Longørens position

Der er et punkt, jeg ikke har berørt endnu, og det er longørens position i forhold til hesten. Den er selvfølgelig vigtig, men man skal også passe på med at låse sig for fast. Hesten er, stadig, ikke født med en forudbestemt forståelse for longering og derfor kan man i teorien placere sig lige hvor man ønsker det. Men det kan være en fordel at lave nogle retningslinjer, så man selv er mere konsekvent, i det man gør. Som udgangspunkt bevæger jeg mig med ud for hestens hofte, da jeg oplever at have en god kontrol over hesten i denne position. Hvis hesten skulle finde på at vende ind mod midten, kan jeg hurtigt afbryde den og sende forparten ud og jeg kan nemt hyppe lidt på rumpen. Hvis jeg vil rette hesten ligeud flytter jeg mig naturligt lidt længere frem, for at bede skulderen flytte sig ud af volten. Og hvis hesten så er i galop og skal op af en langside kan jeg sagtens finde på at løbe ”i forvejen”, for ikke at løbe tør for longeline. Men når bare hesten kender de basale signaler og ikke er for bundet af kropssproget kan dette sagtens lade sig gøre.

Jeg håber du kommer godt i gang med longering. I næste, og sidste, afsnit, vil jeg fortælle lidt om hvad vi skal være opmærksomme på i hestens krop ifht. longering.

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!