Lad din hest leve som blommen i et æg
Den bestemmer selv om den vil være inde eller ude
Den får prima tørt wrap med fuld analyse 6 gange i døgnet i automatiske høstationer
Den får dejlig store vandrefolde til at gå og træne og lege på
Vi har minimalt med mudder
Den får gode venner i harmoniske kønsopdelte flokke
Glade Ekvipager tilbyder opstaldning til dig og din hest, hvor der er ro og plads til at du kan udfolde dig indenfor din egen genre af hesteverdenen, hvad enten det er dressur, agility, spring, alrid, turridning eller noget helt andet. Hestenes trivsel bliver vægtet meget højt og det samme gør vores sociale sammenhold på stedet :-) vi behandler hestene ordentligt og tager hensyn til deres naturlige instinkter, adfærd og sundhed, hvilket stråler igennem i vores stalddesign, folde og management. Vi synes selv at vi har fundet noget nær den optimale måde at holde hest på i fangeskab.
Vi er placeret lige udenfor Stilling i lækre omgivelser.
Vi er 3,5 km fra Skanderborg N afkørslen og under 10 minutter på cykel fra Højvangen i Skanderborg og 15-20 minutter fra Aarhus C/Højbjerg/Sabro mv.
Vi tilbyder ikke kun luksus til hesten, men også til rytteren . . .

Stor lys løsdrift
Hestevenlig løsdrift med mange udgange, godt udsyn og massere af luftcirkulation pga vinduer med vindbrydende net. Løsdriften er strøet med hamp og træpiller. I stalden er der 2 store løsdrifte samt 4 striglepladser/bokse, vandspiltov, foderrum samt sadelrum.

20*60 Ridebane
Stor 20x60 ridebane med sand i toplaget. Den er godt drænet og med lys, så man også kan arbejde om aftenen. Der er forskelligt spring- og agility udstyr som må benyttes, lige så tosset man vil.

Automatisk grovfoder
Hver flok har en stor foderplads med massere af spisepladser og ro til dagens måltider på et tørt og rent underlag. De får 6-8 tidsstyrede måltider fordelt jævnt ud over døgnet af prima tør usprøjtet wrap fra egne marker.

Fælles træning m.m.
Om sommeren holder vi jævnligt løsspringning sammen. Ud over det er vi glade for fælles træning som agility eller turridning.

Sadelrum / Rytterstue
Stort sadelrum med gulvvarme, te-køkken, sofaer og god plads til udstyr. Her holder vi normalt staldmøde inkl. fælles aftensmad 1 gang om måneden.

Stisystemer/vandrefold
Hestenes folde er indrettet som stisystemer. Det giver hestene mulighed for at bevæge sig over større arealer, men minimerer græsset. Hver flok har cirka 1 km sti til rådighed.

Harmoniske flokke
Vi har harmoniske flokke delt op efter køn med plads til 6-7 heste i hver flok.
Hestene er af blandede racer, lige fra varmblods til islænder til blandingsracer og til koldblodsheste.

0-græs politik
Som udgangspunkt får hestene her ikke græs. Vi har dog nogle store græsmarker, som man er velkommen til at lukke sin hest ud på. Om vinteren, når græsset har stoppet sin vækst åbner vi somme tider for midterstykkerne for at give hestene mulighed for at motionere, lege og tage nogle gode galopper.

Gode turmuligheder
I området har vi gode turmuligheder hvor det meste foregår i 320 ha statsskov, på skovstier og grusveje. I nærheden har vi også både Skanderborg og Stilling sø, som man kan bade i med hestene og vi har kort afstand til terrænbanen hos Skårup Overgård.
Priser
Priserne er inkl. moms.
Pony
1800 kr
Staldleje
Adgang til faciliteter
Grovfoder
Hest
2100 kr
Staldleje
Adgang til faciliteter
Grovfoder
Fuldpas - tilkøb
1400 kr
Slip for staldvagt
Næsten fuldpas . . .
Som opstalder hos Glade Ekvipager har du nogle få forpligtigelser:
- Du skal deltage i minimum 2 årlige arbejdsdage, der ligger i weekenden i tidsrummet 9-14
- Du skal selv lave madpakker med krybbefoder klar til din hest
- Du skal selv give din hest krybbefoder i weekenden (eller pakke ekstra til den de andre dage)
- Og du skal indgå i en staldvagt-turnus med de øvrige opstaldere, primært med udmugning, så foldene er rene og hygiejniske - men det er muligt at finde "mugepiger" fra nærområdet, til at nappe staldvagten for dig mod lidt lommepenge eller du kan vælge at opgradere til fuldpas ;-)
Derudover holder vi staldmøde hver 6. uge, som du kan deltage i, hvis du ønsker at have indflydelse på beslutningerne vi tager om hestehold, arrangementer m.m.
Har du også kigget på
Udviklingsforløbet
Kunne du tænke dig kontinuerlig udvikling med din hest med både undervisning og fysioterapi til din og dig selv? Så er dette den rette løsning for dig.
Fysioterapi til din hest
Har du en ønske om at optimere din præstation eller har du en mavefornemmelse der siger dig at din hest ikke er tip top? Så kan fysioterapi hjælpe jer videre.
Fysioterapi til hesten
Fysioterapi til dig
Oplever du smerter under eller efter ridning? Eller sidder du skævt i sadlen? Så kom forbi klinikken til fysioterapi.