Anatomy & biomechanics for the Veterinary Physiotherapist

liv_uni_crest.png

Kort før jul fik jeg klaret mig igennem første modul af uddannelsen til veterinær fysioterapeut ved Liverpool Universitet. Det har været et rigtig spændende modul og jeg ønsker at dele med dig, hvad modulet har indeholdt for at give dig et indblik i min uddannelse.

Overordnet set er det en 2 eller 3-årig efteruddannelse til human fysioterapeut, som er den eneste adgangsgivende uddannelse. De første 2 år er en "post-doc" og det sidste år er en "master-graf", der indebærer et forskningsprojekt. Det er et fjernstudie på deltid og det betyder at mine medstuderende sidder over hele verden. Mange er fra Storbrittanien, en stor portion er fra Australien og New Zealand, hvor der er en søster-skole, og eller så er der mig fra Danmark, en fra Sverige, Zambia, Sydafrika osv. Jeg har altid elsket at møde folk fra andre lande og har altid været glad for at rejse - og jeg er lykkelig for at jeg har været udvekslingsstudent i et engelsk-talende land, så sprogbarrieren er så lille som mulig. Til gengæld lærer jeg alt på engelsk og det kan godt være lidt udfordrende at oversætte det til dansk når jeg pludseligt finder mig i en situation, hvor jeg er ved at forklare et eller andet spændende.

Der er i alt 3 moduler hvert år på post-doc'en. Og jeg har som sagt lige afsluttet det første, som handlede om anatomi og biomekanik for veterinære fysioterapeuter. Modulet startede ud med 5 fyldte dages undervisning på Liverpool Universitet. Dissektioner af primært hunde og heste (eller dele af heste, siden de er så store og er svære at få igennem dørene) var på programmet de første 3 dage og fungerede som en repetition af alt vores anatomi. Repetition tænker du nok?! Ja, for dyrenes anatomi ligner utroligt meget vores egen anatomi. En giraf har lige så mange nakkehvirvler, som vi har - de er bare noget længere i det. Så at få sammenlignet anatomien imellem forskellige arter giver et boost til al forståelse af anatomi, og det er meget tydeligt at se de forskellige ændringer har en praktisk funktion.

Vores kroppe er fra naturens side optimeret til det, vi bruger dem til. Et meget interessant eksempel er en sammenligning imellem arme/ben fra albuen og ned. Mennesket har utroligt mange muskler i underarmene, der muliggør en stor grad af finmotorik. Den gør, at vi kan holde om ting, gribe, slippe, spille klaver etc. En hund har ikke nær samme grad af finmotorik. Den kan til en vis grad holde om ting, med sine poter, nødvendigt for at fange og spise et byttedyr, men ellers er dens primære funktion for dens forben at bevæge sig. Var poterne for "løse" ligesom vores fingre, ville chancen for skader være for stor. Derfor er en del, af de muskler vi mennesker har i vores underarme og hænder forsvundet hos hunden - enten forsvundet i evolutionen eller omdannet til sener for at give struktur. Går vi skridtet videre og kigger på hestens ben fra albuen og ned er der mindre end halvt så mange muskler, som hos mennesket. Samtidigt er der færre knogler og en meget mere rigid struktur. I bund og grund gør det at hesten ingen finmotorik har med sine forben, men udelukkende den grovmotoriske funktion af bevægelse. Og det er nødvendigt når der skal bæres så mange kilo og samtidigt ikke har brug for finmotorikken til at holde fast i et byttedyr. Evolutionens gang har altså tilpasset vores kroppe (og sikkert også vores hjernekapacitet og instinkter) til hver vores niche, hvilket er meget fascinerende!

Og når man så får omsat anatomi på denne måde samtidigt med at man får lov til at hive i en sene her og en fascie der så giver det en helt ny forståelse for anatomien. En, som jeg virkeligt ville ønske, man også fik i sin grunduddannelse som human fysioterapeut. Desværre er menneske-studiet nu om dage uden dissektioner og alt anatomi kommer fra lærerbøger. Og de fleste lærerbøger viser at muskler går fra A til B. Når man så får fingrene i et dyr (eller et menneske) og pelsen er væk er det tydeligt at se, at det langt fra er så simpelt. For så kommer der lige noget fascie her, der forbinder to muskler så de begynder at påvirke hinanden - og det har der aldrig stået noget om i anatomibøgerne!

Efter de første 3 dages meget intensive studier af døde dyr trængte alle vidst til at se nogle levende dyr. Og det fik vi. Massere af hunde og heste til at mærke på. Nu havde vi mærket musklerne uden pels, og nu skulle vi finde dem med pels på et levende dyr, der til tider hellere ville slikke en i hovedet. Og en lille indskudt bemærkning - størrelse betyder noget! Jo større dyr - jo nemmere er det at mærke strukturerne.

Vi begrænsede os ikke kun til at palpere (mærke) anatomien, vi lavede også biomekaniske analyser af bevægelse. Det vil sige at vi kigger på hvordan dyrene bevæger sig, om der er nogle abnormale bevægemønstre, skævheder, asymmetrier osv. Det var 5 dage prop fyldt med læring og efter de 5 dage var jeg i hvert fald klar til ferie. Det var der bare ikke tid til.

Jeg har de sidste mange år været til en del kurser og suget til mig af viden. Og der har jeg været afsted, kogt hjernen ud, kommet hjem og ikke skullet mere. Og jeg var lige ved, at gøre det samme og falde langt bagud. For det var bestemt ikke meningen her. Hver uge havde vi en masse læsestof og opgaver af forskellig art. Jeg har aldrig læst så mange studier i hele mit liv. I perioder havde vi 10 videnskabelige studier om ugen + det løse, vi skulle læse, opgaveskrivning, diskussioner, journal club og online forelæsninger. Til gengæld er jeg blevet rigtig klog - især på hest, for når der skulle prioriteres noget, blev det altid hest, der vandt.

En af de største øjenåbnere for mig var at opdage at muskler ikke altid bare arbejder fra A til B. Deres arbejde afhænger i høj grad af muskelfibrenes længde, vinkel og fibertype sammensætning. Det betyder blandt andet at musklerne i hestens forben fra albuen og ned ikke er de muskler, der får forbenet til at flytte sig frem og tilbage. For det har de muskler ikke kapacitet til. De har mange vigtige opgaver i bevægelsen, men at skabe bevægelsen er ikke en af dem.

I løbet af de 4 måneder første modul varede kom vi omkring knogler, sener, muskler, fascier, ledbånd, ligamenter, brusk, menisker og øvrig "fysioterapeutisk relevant" anatomi for hest og hund. Vi kom mere i dybden med opbygningen af de forskellige vævstyper, der findes. Og naturligvis kom vi ind omkring en masse biomekanik, bevægelse og også hove og smedearbejde. Modulet blev afsluttet med et længere essay om muskelfibertyper i forskellige regioner af hesten (stort set hele hesten!) og hvad effekten af muskelfibertyperne havde på musklernes funktion og hestens bevægelse. Et større, men meget spændende projekt!

Alt i alt har første modul været et godt "grundmodul", hvor vi har fået styr på dyrenes anatomi, fået repeteret vigtig viden og lært så meget ny og mere dybdegående viden, så vi er teoretisk og forståelsesmæssigt klædt rigtig godt på til når vi senere hen skal til at arbejde mere sygdoms- og behandlingsorienteret med dyrene.

Jeg håber, at du synes, at det har været spændende at læse med. Nu er andet modul begyndt og det skal jeg også nok lave en opdatering om når det er overstået.

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!

1 kommentar

Det lyder vildt spændende Julie og jeg glæder mig til at læse om næste modul  

Læs mere
Read less