Mit mål er at få hesten til at bruge sig sundt og blive en stærk atlet. En del af arbejdet hen imod dette er at arbejde med rytteren – og især rytterens opstilling!

Mange ryttere bruger mange kræfter på forbedre deres hest igennem ridning, behandlinger, udstyr og mere ridning. Men alt for ofte oplever jeg, at den største hindring er rytteren.

Vi sidder midt på hestens ryg, som er den bro, der skal formidle energien fra bagpart til forpart. Hvis vi sidder uhensigtsmæssigt kan vi blokere denne energi og skabe spændinger og kompensationsmønstre i vores heste – og mange af de ryttere, der kommer til mig, har netop problemer med at energien ikke flyder frit i hesten.

Det kan være at hesten putter sig bag ved biddet, at hesten går med sænket ryg, at hesten er svær at drive fremad eller at den er tung på forparten og i hånden. Selvfølgeligt kan der være mange forskellige grunde til disse forskellige problemer, men ofte stammer disse problemer fra rytterens opstilling. Det jeg oftest ser er:

1. Rytteren i Stolesæde

Rytteren sidder lænet for langt tilbage med benene fremme og er ikke i egen-balance. Nogle gange er dette også beskrevet som at sidde som “en sæk kartofler”. Rigtig tit er lænden rettet helt ud, og rytteren sidder på halebenet, falder sammen i det øverste af ryggen og skuldrene falder frem. Klaver-hænder kan også hurtigt forekomme og det samme meget vægt i tøjlerne, fordi rytteren ikke er balanceret og derfor får en ubalanceret hest også. Fordi ryggen er positioneret som den er kan rytteren ikke ordentligt absorbere hestens bevægelser og kommer i stedet for til at sidde og bumpe hesten i ryggen, så hesten spænder op i selvforsvar og måske endda bliver en “stjernekigger”.

2. Den (for) Rette Rytter

Den for rette rytter er rytteren, der igennem hele sin ridekarriere har fået at vide at vedkommende skal rette sig op. Nogen har endda fået stukket en pisk eller et kosteskaft bag om ryggen, for at rette rytteren ordentligt op. Med det resultat at rytteren siddet med et alt for stort svaj. Når rytteren svajer meget i lænden gør hesten det naturligt også – og her får vi en hest, der går med sænket ryg, og som er tung på forparten. Rytteren er her heller ikke i stand til at absorbere bevægelsen ordentligt og blokerer igen energien i hesten.

Så hvad har de to problemer til fælles?

Ved begge typer opstilling mangler aktiveringen af rytterens core-muskler. Mavemusklerne og de stabiliserende muskler omkring rygsøjlen er slappe og dette er uhensigtsmæssigt for hestens bevægelse. Når core-muskulaturen bliver trænet og aktiveret hos rytteren bliver hesten motiveret til at løfte ryggen og aktivere sin bagpart og sine bagben. Alt dette er noget, vi arbejder med i Online Ryttertræning. Og så får vi åbnet døren for hestens videre udvikling og arbejdet mod en sund hest og stærk atlet.

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!