Stop med at skrabe!

Stop-skrabeadfærden-2-800x500

En af de der små hverdagsting, der kan være meget frustrerende er en hest der skraber i jorden. Det larmer, den slider sine hove eller sko og ja, så er der jo ingen, der forestiller sig, at det er sundt for hesten – nærmere det modsatte. Men hvad kan du gøre hvis din hest skraber? Det bedste er at finde årsagen – og gør noget ved den.

Skraberi er for hesten instinktivt koblet sammen med fodersøgning – og derfor kommer der ofte problemer med skraberi, når hesten venter på sit foder. Men hesten kan også overføre det til andre situationer, hvor den ønsker at opnå noget, f.eks. selskab eller mindsket stressniveau. I disse situationer kommer vi ofte til at belønne hesten for skraberiet og derfor vil hesten fortsætte med det. Det er denne situation jeg oftest ser. Derfor er det et godt sted at starte med at kigge på hvornår hesten skraber. I hvilke situationer gør hesten det? Hvad plejer du at gøre når hesten skraber? Hvad kunne hesten opfatte som forstærkning/belønning i situationen? Når du ved det, kan du træne dig ud af det.

Stop-skrabeadfærden-768x1160.jpg
Desværre kan skrabeadfærd slide meget på hestens hove eller sko og vi ønsker hurtigst muligt at hesten stopper. Det er dog vigtigt at huske, at hesten prøver at fortælle os noget, når den skraber – vores job er at finde ud af hvad. Billedet er venligst udlånt af CM Photography.
 
Hvis hesten har været udsat for en stressfuld hændelse, kan skrabe-adfærd også begynde på grund af dette (fordi den bruger adfærden som et outlet for dens stress). Har hesten tidligere skrabet, og den bliver stresset, kan adfærden dukke op igen eller blusse op og blive værre. Det kan f.eks. være en flytning eller udskiftning af heste i flokken, der trigger det. Man kan så håbe på at skraberiet går væk i takt med at hesten vænner sig til den nye situation og dens stressniveau sænker sig. Men det kan også være at adfærden ikke går væk af sig selv og så er det vigtigt at se på hestens hverdag. Måske har hesten brug for mere ro/struktur i hverdagen, mindre foderstress (den kan måske få en tot hø inden krybbefoderet), færre udskiftninger af heste, bedre/mere grovfoder, mere tid på fold med mere bevægelse etc. Hvis det ikke hjælper at ændre på nogle af disse parametre kan du træne adfærden væk, ligesom hvis hesten har lært at skrabe i forbindelse med foder.

Er det i forbindelse med fodring at hesten skraber? Mange heste oplever at får hurtigere mad ved at skrabe. Vi bliver påvirkede af en hest, der skraber. Derfor kommer vi ofte til at skynde os med at få givet hesten mad så hurtigt som muligt, så den ikke slider sine hove eller sko. Og det er no-go, hvis du vil af med adfærden – for hver gang du hælder mad i krybben, mens hesten skraber, får du forstærket den for det. Derfor må du, eller dem, der fodrer, være meget bevidst om i præcis hvilket øjeblik, hesten får sin mad. I starten kan det være du må vente i 5 minutter på at hesten står på alle 4 ben i et splitsekundt, for så lynhurtigt at smide foderet i krybben. Efter nogle dages gentagelse vil hesten opdage at den er nødt til at have alle 4 ben i jorden, for at få sin mad. Og i mellemtiden må du så leve med at den skraber i 5 minutter for at du på sigt udrydder adfærden.

Er det i forbindelse med at hesten blive efterladt på staldgangen? Vi har ofte en tendens til at gå tilbage og afbryde den – men hvis hesten skraber, fordi den ønsker selskab, så giver du den præcis det, den ønsker, ved at komme tilbage. I stedet for at gå tilbage skal du være opmærksom på ikke at forstærke hesten og derfor blot vente på afstand, når den skraber. Når alle 4 ben er i jorden kan du gå tilbage til hesten. For at speede processen op kan du også træne dette ved hjælp af klikker og godbidder. Klik hesten, når alle 4 ben er i jorden og gå så tilbage til den og giv den en godbid. Så går du lidt væk og hvis alle 4 ben er på jorden, klikker du igen, går tilbage og giver en godbid.

Stop-skrabeadfærden-2-800x500.png
Mange heste skraber når de står alene på staldgangen. Billedserien her er venligst udlånt af BBH Basisinstruktør Diana Roed Bang-Jensen.

Det kan for mange heste være svært at stå alene på staldgangen fordi den er utryg. Her kan det være nødvendigt lige så stille at gøre den tryg ved at være der. Start med at få den tryg og afslappet, mens du står helt tæt på, og så bevæg dig langsomt længere og længere væk med samme procedure, som beskrevet ovenfor, i takt med at hesten bliver mere tryg. Du kan med fordel benytte godbidder her, da de er med til at sænke hestens stressniveau.

Der findes mange løsninger; men de bunder i at afkode hestens mønster og finde den rette løsning for jer, når årsagen er fundet. Jeg har nævnt et par eksempler på, hvornår og hvordan denne adfærd typisk opstår, men der findes garanteret mange flere, individuelle årsager. Så hvis du har en hest, der skraber, så må du i gang med at afkode hvornår og hvorfor den gør det.

 

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Det sker lige nu hos Glade Ekvipager

Sommernørderier

3 aftener - 3 temaer

Kom og lær hvordan du kan træne din hest effektivt fra jorden, så den bliver mere symmetrisk, balanceret og muskuløs.

Det sker: 

Torsdag 14/7
"Dynamiske mobiliserende øvelser"

Torsdag 21/7
"Dressur fra jorden"

Torsdag 28/7
"Longering og bomme fra jorden"

Bliv fyldt med inspiration

Træningslejre, årets højdepunkt for dig og din hest

I 2022 inviterer Glade Ekvipager på 3 træningslejre for voksne ryttere med egen hest, der ønsker at udvikle deres ridning og forbindelse med deres heste i en mere harmonisk retning.

Vi tager udgangspunkt i lige netop dine målsætninger og lejren bliver en skøn blanding af inspiration, udvikling og skønt samvær med heste og ligesindede personer.

Næste lejr er i august :-)

Jeg skal med!

Flyt ind!

Vi har ledig plads til at tage din hest i opstaldning i løsdrift.

Din hest får dejlige store vandrestier/Paddock Paradise at bevæge sig rundt i med hestevenner og fodring med wrap med analyse 8 gange i døgnet.

Du får bla. et hyggeligt hestenetværk, dejlig stort sadelrum.

I får mulighed for at træne på vores 20x60 oplyste bane med agility- og springudstyr eller i kan ride ud i den 320 ha store statsskov lige i nabolaget. 

Lad mig høre mere