Longering, del 1: Nye muligheder

Longering åbner for en lang række nye træningsmuligheder og kan give nogle gode boosts til træningen, hvis det udføres korrekt. Jeg vil her forsøge at beskrive de situationer, hvori jeg benytter mig af longering og hvad longering er for mig. Så håber jeg, at du bliver inspireret til at kaste dig ud i en ny verden af muligheder ;-)

Muskelopbygning & bedre biomekanik

En af de ting, jeg oftest arbejder med i longen, er muskelopbygning og balance. I longen kan vi guide og dirigere hesten hen imod en optimal bevægelse og biomekanik, uden at hesten skal tænke på at bære rundt på en rytter. Det kan være relevant i mange situationer, blandt andet hvor hesten er muskelfattig og med dårlig koordination eller hvis rytteren ikke kan hjælpe hesten optimalt fra ryggen.

Hesten på billedet er en træningshest, der skulle lære et nyt bevægemønster. I starten kunne han skridt, pas og galop, men gennem longetræning og øvrig træning fra jorden begyndte han så småt at trave igen.

Alle unge heste, der skal tilrides, eller heste, der ikke har været redet/trænet i en periode, vil have godt af at blive longeret korrekt forud for ridningen. Korrekt longeringen er med til at opbygge styrke i overlinjen og forbedre balancen og koordinationen, så hesten bliver klar til at bære rytter. I longen vil hesten lære at holde et stabilt tempo, blive sikker i overgange og følge en givet linje – både et buet spor og et lige spor. Når hesten er stærk nok kan den begynde at bære rytter. Der er stor forskel på at ride på en stabil og stærk hest, der er muskelsat i longen, frem for en muskelfattig og slingrende hest, man har hentet ind fra marken uden forudgående muskelopbygning.

For den unge hest, i gang med tilridning, er 2-3 måneders longetræning forud for ridningen godt givet ud. Samtidigt med longetræningen kan hesten trænes i signaler og gradvist tilvænnes de udfordringer rideheste møder. Når den skal til at bære rytter kan det være en fordel, at hesten fortsat bliver longeret, men nu med en passiv rytter, som langsomt begynder at overtage styringen. Fordelen er at hesten bliver vænnet til den ekstra vægt på ryggen og bliver balanceret før rytteren stiller større krav. Det påvirker givetvis hestens stressniveau til den positive side, samtidigt med, at rytteren også får en meget bedre oplevelse.

Andre heste, der har været fejlredne, og måske derfor har en dårlig balance og koordination vil også have stor glæde af arbejdet i longen. Med disse kan man fremme et bedre bevægemønster og en anden brug af kroppen, uden at de skal forbinde det med den tidligere dårlige ridning. Man kan i longen også arbejde med at få nogle stærke verbale kommandoer, som man kan tage med op på ryggen når hesten er klar til at blive redet igen. På denne måde kan man i en tid arbejde sig uden om evt. gammel adfærd, hesten kan have forbundet med det at have en rytter på ryggen.

Her er samme hest 2 uger efter det første billede. Hesten er nu i momenter begyndt at bevæge sig på en anden og sundere måde. Den er begyndt at spænde af, strække halsen frem og løfte ryggen. Der skal noget mere longetræning til, før det bliver stabilt og før man kan se en udvikling i muskulaturen.

Rytterens krop og opstilling

En ting er, at vi gør det nemmere for hesten, hvis den har gode forudsætninger for den efterfølgende ridning. En anden er, at longen er suveræn til at forbedre rytterens krop i bevægelse på hesten. Rytteren skal ikke tænke over tempo og styring, men kan blot fokusere på sig selv – opstilling, balance, signalgivning. Og det giver rigtig gode resultater. Oven i det giver den bedre teknik og opstilling større tillid til rytterens egne evner og det påvirker rytteren tryghed på hesten.

Jeg benytter mig ofte af dette i undervisningen. For at rytteren kan longeres er det vigtigt at longøren (den, der longerer hesten) forud for det, har longeret hesten uden rytter på – og først når hesten er tryg ved longering generelt og den nye person kan rytteren hoppe op. Det stiller selvfølgeligt nogle krav til de signaler, hesten skal lære, hvis den skal kunne longeres af alle – og dette vil jeg komme ind på, på et senere tidspunkt.

Og alt det andet ...

Så er der alle de andre små ting, man kan bruge longeringen til. For alle heste vil det være godt at komme i longen ind i mellem – ikke nødvendigvis fordi vi kan rykke så meget på den pågældende hests træningsniveau, men fordi vi kan se dens bevægelser. Det er vigtigt med jævne mellemrum at tage et tjek på om hesten går, som den plejer og om den udvikler sig i den rigtige retning. I longen har vi muligheden for at observere hestens brug af kroppen og kan tidligt opdage små ændringer, og løse dem igennem vores træning, inden de udvikler sig til problemer. Rytterens øje og forståelse for hestens bevægelser bliver selvfølgeligt også forbedret. Det hjælper så igen rytteren i ridningen.

Nogle heste vil have brug for at blive longeret i hele deres ridekarriere. Det vil ofte være, hvis rytteren er skæv og hesten derfor kompenserer i en sådan grad, at bevægelserne bliver ændret og muskelsætningen er assymetrisk. Hvis hesten har en assymetrisk muskelsætning, kan man i longen arbejde på at styrke den, således at assymetrien vil udligne sig. Herfra må man longere og træne videre fra jorden for at vedligeholde symmetrien og bibeholde en sund hest, der kan holde til at bære den skæve rytter.

Der er selvfølgeligt flere ting, man kan bruge longering til. Der vigtigste for mig, med longering og hestetræning generelt, er at vi er bevidste om hvorfor vi gør, som vi gør. Så hvis du står med en af de nævnte problematikker, kan det måske hjælpe dig og din hest med noget longetræning.

Vil du med på Glade Ekvipagers nyhedsmail og modtage inspiration og brugbar viden fra praktisk erfaring og videnskaben, som du kan bruge direkte i dit hesteliv? Så tilmeld dig her!