Omdrejningspunktet for mit arbejde med ekvipager er at skabe sund bevægelse hos hest og rytter. Samspillet er altafgørende og derfor går jeg ikke på kompromis med hestens glæde ved arbejdet. Og for at opnå sund bevægelse og glæde hos både hest og rytter har jeg fundet det nødvendigt at sætte ind på mange forskellige parametre, som du kan læse mere om her.

Noget af det vigtigste i hestetræning er at være grundig og det starter helt med grundridningen. Nogen vil også kalde det for dressur – og for mig er al træning, der gør hesten - uanset type - stærkere, smidigere og smukkere en form for dressur. Når det grundlæggende er på plads kommer alt andet så meget lettere. Og hvis noget begynder at gå galt, er det som regel fordi hest eller rytter har brug for at få genopfrisket noget af grundridningen eller fordi de får nogle fysiske udfordringer, de behøver hjælp til.

Hesten skal have en god forståelse for signalerne og rytteren skal lære at ride med adskilte signaler og bruge lige netop den mængde pres, der forstyrrer mindst muligt og som stadig giver hesten besked om, hvad den skal. Samtidigt skal rytteren øve sin indføling og reaktionshastighed så hesten bedre kan hjælpes i en god balance og dens krop, over tid, kan udvikle sig smukkere og stærkere med fylde i overlinjen. Hesten skal være selvgående og i selvbalance, og det kræver en balanceret og stærk rytter. Når harmonien opnås oplever begge parter glæde ved arbejdet og bæring, samling og kontakt er grundstenene i dette.

Grundridningen fører til en stabil og glad ridehest, der kan håndteres i de fleste situationer og som kan fortsætte sin ridekarriere op i en høj alder. Når det grundlæggende er på plads kan man bevæge sig ud i mere avancerede dressurøvelser og terapiøvelser, ved hele tiden at bygge oven på det, hesten i forvejen kan. Så vil det for hest og rytter blive en leg langsomt at udforske nye øvelser og bevægelser.

Opstår der konflikter ved indlæring af nye øvelser, så er det bedst at stoppe op og overveje om der er en anden måde at lære hesten det på eller om der er nogle fysiske udfordringer hos hesten eller rytteren, der spærrer. Det kan fx være når hesten skal lære at changere eller en ny sidebevægelse. Ved at ændre de indledende øvelser, trænings-setuppet, styrke hestens fysik og give rytteren en bedre fornemmelse for sin krop kan vi som regel gøre det nemmere for ekvipagen at løse opgaven.

Mange heste har fysiske udfordringer, nogle værre end andre. Det kan være at hesten har haft nogle skader, har været halt, har tydelige skævheder eller andre tydelige fysiske hindringer. Men det kan også være, at den har svært ved at stille sig til den ene side, er muskelfattig, slår benene sammen og smeder, er tung på biddet, utaktet, skæv i krydset eller noget helt andet. Mange af disse ting kan rettes op igennem træning, ofte i samarbejde med relevant behandling.

Hesten kan hjælpes igennem korrekt ridning og derudover er der utroligt mange muligheder for at træne hesten op igen fra jorden, hvis det er hestens behov.

Helhedstræning af hestens krop indebærer ikke kun ridning, men også arbejde fra jorden med blandt andet longering, bomme, løsspringning, jordarbejde med balanceforskydninger og sidebevægelser, strækøvelser (“gulerodsøvelser”), refleksøvelser og øvrige smidiggørende, stabiliserende og styrkende øvelser efter behov. Derudover kan træningen med fordel suppleres med relevant behandling af både hest og rytter.

Det er vigtigt for mig at uddanne ryttere i menneskekroppens anatomi og i korrekt og god opstilling for den enkelte rytter. Men korrekt opstilling er ikke nok, hvis man som rytter, har svært ved at mærke sin krop og svært ved at mærke hvad hesten gør i sin krop. Derfor hjælper jeg mange ryttere med at blive bedre til at føle hvad der sker med dem selv og bedre til at føle hvad der sker i deres hest. Med en god indføling får rytteren mulighed for at hjælpe hesten i tide. Signalerne kan blive nærmest helt usynlige og hesten vil blive nemmere at samle.

Ligesom at det for hesten nogle gange er lettere at lære nogle ting fra jorden uden en rytter på ryggen kan det for rytteren være lettere at lære med sin krop uden at skulle tænke på at styre en hest. Det kan både være fysioterapeutiske behandlinger, ryttertræning som fx yoga og pilates, kropsbevidsthedsøvelser med fx små bolde, pilatesbold, måtte, balancestol, egen sadel på sadelbuk eller trampolin eller et personligt træningsprogram med fx kredsløbstræning, styrketræning, yoga eller andet, der hjælper dig i form.

Ridning er komplekst - og det er også derfor at jeg videreuddanner mig og fordyber mig i både heste og mennesker, mentalt og fysisk.